Det gjorde jeg. Engang
Nu er det jo ikke sikkert, du har det på samme måde og så behøver du ikke læse med videre.
Men sådan var det for mig i rigtig mange år.
Fredag var jeg flyvende!
Friheden vinkede lige dér foran mig med weekends løfte om selvbestemmelse og fritagelsen for kasser og regler og mødetider.
Nogle gange var det allerede i løbet af torsdag at al ting begyndte at se en lille smule lysere ud.
For en stund.
For det var en stakket frist… jeg kan stadig genkalde mig hvordan den allerede, hen under aften, om lørdagen begyndte at indfinde sig:
Den der [det-er-snart-søndag-og-så-er-det-næsten-allerede-mandag-igen] følelse.
Og så kom søndagen…
Med sin underlige ambivalente og klaustrofobiske stemning, for nu VAR det slut med friheden lige om lidt.
I morgen ER det mandag, og så starter alle reglerne og klokkestrengen, de ydre krav, uforudsigeligheden og på samme tid alt det næsten ulideligt trivielle, igen.
For slet ikke at tale om den manglende medbestemmelse, variation og ufriheden.
I dag ser det helt anderledes ud
I dag elsker jeg også søndagen.
Fordi det så ER mandag i morgen og jeg, endnu en dag kan stå op og lave det, jeg elsker og som giver mig al den mening i verden, jeg en gang kun drømte om.
Og hvor jeg selv sætter dagsordenen.
I virkeligheden arbejder jeg nok mere, end jeg gjorde tidligere, og i virkeligeheden var det sådan set hverken det ‘normale’ arbejdsliv, arbejdet, mig og da slet ikke mine kollegaer, den var gal med.
Det var konstellationen af mig og det ‘normale’ arbejdsliv, der aldrig fungerede
“Når det, du bliver ved med at gøre, ikke fungerer, så skal du gøre noget andet”
Og det gjorde jeg så.
Til sidst.
Det lyder så nemt, men tro mig; før jeg kom til den erkendelse havde jeg:
► Tre stress sygemeldinger, den sidste med PTSD
► To kroniske, autoimmune diagnoser
► Og en bilulykke på motorvejen mellem Århus og Horsens med mig i bagagen
(plus alt det løse med den dårlige samvittighed, de uforklarlige fysiske symptomer, frustrations- og ulykkeligheds skænderierne med min mand osv).
Måske er der noget, du genkender i min historie?
Hvis der er, så vil jeg sige til dig:
Det er IKKE det værd. Punktum.
Det er derfor jeg skriver til dig og det er derfor, jeg gerne vil hjælpe dig med at komme fri af det.
For det kan lade sig gøre.
Det eneste, det kræver er, at du kender de tre trin, som kan vise dig vejen til også at elske DINE søndage!
Det er blandt andet de tre trin, du kommer til at arbejde med på mit kommende online forløb.
Så er du blandt de første, der får besked, når jeg har nyt om forløbet, der giver dig ikke blot modet og handlekraften, men også det selvværd, der skal til, for at du TØR stå ved de ting, du gerne vil gøre og LEVE det liv, du gerne vil.
Kom med. Kast dig ud i det.
Kvindeforløbet er for kvinder, der ikke længere vil nøjes, men også vil have sat dig SELV i først op i første række i dit eget liv UDEN dårlig samvittighed og uden at bekymre dig om, det nu går ud over dem, du holder allermest af.
