marts 11, 2016

Sådan får du andre til at høre efter, hvad du siger

Oplever du også, at andre ikke hører efter, hvad du siger?

+ EN GRATIS E-BOG til hvordan du få stoppet selvsabotagen og lære at sige nej uden dårlig samvittighed

Og jeg mener

 

”Hvorfor må jeg ikke bare sige nej? 

Hvorfor skal jeg altid forklare mit nej? 

Når jeg endelig får sagt nej, så kommer der altid et lille ”men” plumpende bagefter..

Og når jeg siger nej med min almindelige stemme, så er der ligesom ingen, der hører det!

Hvordan er det egentlig, du siger nej?

Ovennævnte er et uddrag af en samtale mellem to veninder, der kom hen til mig efter en mini workshop om selvværd og om hvordan du bliver bedre til at finde og sætte din grænse.

Hvad tænker du, når du læser det?

Min første indskydelse i sommers var:

Hvordan er det egentlig, vi siger nej og hvorfor kan det åbenbart være svært for andre at høre det?”

I min verden og i mit daglige arbejde med at hjælpe kvinder til mere livsglæde og selvværd, er det afgørende for mig, at vi i første omgang forsøger at forstå, hvorfor vi har den eller de udfordringer, vi nu kan have hver især.

Jeg møder det så tit; – udfordringen med at få sagt nej sådan, at det både liver hørt OG respekteret af omverden.

Den historie du fortæller dig selv

Hvis du har lært at fortælle en historien om dig selv og dit liv, der har overskriften:

”Jeg kan ikke/må ikke sige nej”

– så bliver det også det liv, du kommer til at leve.

Så kort kan det siges, og det er måske lidt nedslående.

I hvert fald lige i første omgang.

Men!

Den gode nyhed er, at bare fordi du har lært at fortælle den historie om dig selv, så er det ikke ensbetydende med, at det behøver at være sådan resten af dig liv!

Det er muligt at ændre det, læs med og lær hvordan:

Du er ikke født med din historie

Måske overrasker det dig, men du er altså ikke født med den historie.

Det er en historie, du har lært at fortælle om dig selv gennem din opvækst ( – måske af din mor?)

Nu sidder den så klistret fast i dit mindset som den indre kritiker, der hele tiden minder dig om, at det er sådan, det er med dig:

Du er sådan én, der ikke kan/må sige nej.

Det er en overbevisning, ligesom det også er en overbevisning, at slet ingen hører det, når du siger nej med din almindelige stemme.

(Det blev i øvrigt sagt med en super skøn og humoristisk sarkasme den sensommer dag!).

Men.

Det rummer selvsagt også en stor afmagt og frustration, og det er den direkte vej til at få nedbrudt dit selvværd og din selvtillid, når du konstant oplever, at omverden ikke lytter til dig eller tager dig alvorligt

Tager du dig selv alvorligt?

I sommers spurgte jeg de to veninder ( og nu spørger jeg dig):

Hører du egentlig selv, hvad du siger?

Tager du dig selv alvorligt og lytter du til dig selv, – dine behov, dine følelser og din krops signaler?

For rigtig mange af de kvinder jeg møder i mit arbejde, handler det om balancen:

Den manglende balance mellem at lytte til dig selv og, måske, altid mest (lidt for meget?!) at lytte til alle andre

Kan det være, at du har en social maske, hvor det at tilpasse dig, være stille, sød og nem, er blevet din successtrategi?

Hvis det giver mening, så giver det måske også mening, at du omvendt har helt utrolig svært ved at være – krævende, tydelig og besværlig?

Måske forbinder du det at sige nej og sætte grænser med at være egoistisk, dominerende og … usympatisk?

Det er dine skygger, der saboterer dig

Og som tager din stemme fra dig.

Det er dine skygger, der gør din stemme lille og uden gennemslagskraft.

Din sociale maske, som er alt det, du gerne må være, dækker over alt det, som du ikke må være = dine skygger.

Det handler om selvsabotage og det kan du lære meget mere om i den gratis e-bog ‘Sop selvsabotagen og stå STÆRKT i dig selv!” som du finder lige HER <<<

Det er ikke nemt at sige nej og blive hørt, hvis du har en skygge på, at du ikke må være tydelig, egoistisk og besværlig!

Men

Hvad kommer det til at koste dig på den lange bane at lade din maske fastholde dig i kun at være stille, sød og nem?

Måske har det allerede kostet dig?

Stress, depression eller udbrændthed?

Pointen er, at hvis dit nej skal høres af andre, – også når du siger det ”med din almindelige stemme”, så skal du bevidst vælge at være nysgerrig på, hvad det egentlig er, der forhindrer din almindelige stemme i at blive hørt?

Og du skal være villig til både at forandre dig selv og den måde du opfatter dig selv på, og samtidig skal du begynde at øve dig i rent faktisk at lære at sige nej på en tydelig og anerkendende måde

Det kræver mod.

(Og modet kan dine skygger hjælpe dig med).

Sådan får du andre til at høre efter, hvad du siger

Du kan lære at slippe din historie og holde op med at sabotere dig selv i at få sagt fra og jeg lærer dig hvordan i min gratis e-bog, som du også får som lydbog, når du klikker HER >>>>

Sådan undgår du at sabotere dig selv, når du gerne vil sige fra og sætte grænser, så andre respekterer dig og du får modet til at være den, du er

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The Powerful Intent

Karin Søsted

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

 

E-bog & lydfil

Når grænsen er god ...

E-bogen der lærer dig at sige fra og sætte dig selv i første række – uden dårlig skyldfølelse og dårlig samvittighed.

Har du svært ved at sige fra og sætte grænser? Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og bliv glad og fri.